• For mere info RING på tlf.: 86 24 84 00
 
 

Restaurant Ravage

 

Restaurant Ravage er beliggende i hjertet af København med udsigt over Kongens Nytorv, og er en del af Sovino-gruppen. Restauranten har udeservering året rundt og serverer kreativ fransk mad.

 

Restaurant Ravage har deltaget i Københavns Kommunes projekt om udvikling af en ny metode til måling af energiforbrug, og det gav et interessant output. I forhold til sammenlignelige restauranter i projektet havde Ravage et højt energiforbrug, og der var derfor et stort potentiale for forbedring.

 

Energisluger brugte 60.000 kr. i strøm om året

 

Det viste sig, at restauranten havde et konstant ukendt forbrug på over 6.000 Watt, 24 timer i døgnet, hvilket løb op i 60.000 kr. årligt. Forbruget udgjorde 23 % af restaurantens samlede elforbrug. Der var derfor usikkerhed omkring hvad det i virkeligheden var, som var kilden til forbruget og Flexmeter blev efterfølgende hyret til at undersøge årsagen til dette høje forbrug.

Det viste sig, at forbruget på gruppen var til drift af kølekompressorer til restaurantens mange køleskabe samt drift af restaurantens ventilationsanlæg. Derudover viste det sig, at ventilationsanlæggets motor var 20 år gammel og havde et uhensigtsmæssigt højt elforbrug.

 

FAKTA

 

• Virksomheden har fået energirådgivning via en nyudviklet metode til måling af energiforbrug. Metoden er billigere og mere præcis end andreeksisterende metoder.

• Via leverandører har virksomheden fået tilbud om udskiftning til energi-besparende udstyr.

• Grønne Erhverv i Københavns Kommune og Flexmeter står bag projektet, som er en del af KBH 2025 klimaplanen.

 

”Det var for os meget overraskende, at vi har et SÅ stort forbrug til noget som sidder på taget, og som ikke er synligt i dagligdagen. At det så er tændt 24 timer i døgnet og rent faktisk ikke slukker ved kontakten, gør jo ikke sagen bedre.”

Louise B. Christensen som er General Manager hos
Ravage Restaurant & Bar.


Kom i gang allerede nu og få et overblik af jeres elforbrug.
Kontakt Lars Janke og få et møde.

 

Ring på tlf.: 86 24 84 00

 

Send en mail

 
 
 

Besparelser


• Årligt besparelsespotentiale i kWh: 160.888 kWh
• Realiserede besparelser i adfærdsperioden på 8 %
• Realiserede besparelser ved optimering af ventilationsanlæg:
EL: 22.288 kWh
Varme: 27.291 kWh


• Tilbagebetalingstid for optimering af ventilationsanlægget:
ca. 0,9 år*



*Beregnet på baggrund af estimerede årlige besparelse og investerede
sum inklusiv installationsomkostninger fratrukket energitilskud.

 

 

Energirapport synliggjorde forbedringer

 

R&M-EL udarbejdede i samarbejde med Sustain Air et tilbud og energirapport på renovering af ventilationsanlægget samt installering af en timer, som gjorde at ventilationsanlægget blev slukket om natten. På den måde skulle man ikke investere et nyt dyrt anlæg, men man kunne skifte de dele, som var forældede.
Af rapporten fremgik det, at der kunne opnås en markant besparelse på elforbruget, da den nye ventilator var meget mere energieffektiv og at driftstiden ville blive reduceret kraftigt. Derudover medførte renoveringen af anlægget store besparelser på varmeregningen, da anlægget efter installering af timere ikke længere unødigt ville suge store mængder varm luft ud om natten, som ellers skulle opvarmes af restaurantens varmeanlæg.